Autisme i Nordjylland for børn og unge

Autisme hos børn og unge

Hos Nordjysk Specialrådgivning har vi, med mange års erfaring, mulighed for at hjælpe børn og unge med autisme i Nordjylland. Autisme er en gennemgribende type udviklingsforstyrrelse, der kan få store konsekvenser for barnet, eller den unge, samt familien. Fælles for børn og unge med autisme er, at de har svært ved at afkode deres omverden. Overordnet set, har børn og unge indenfor autismespektrummet, svært ved at indgå og interagere i sociale sammenhænge, da socialt samspil og kommunikation, for nogle, kan være vanskeligt at forstå. Dette kan eksempelvis ses ved at barnet selvisolerer sig, hvilket ofte skyldes et behov for at passe på sig selv og for at undgå nedsmeltninger. Nedsmeltningerne opstår fordi en eller flere sanser bliver voldsomt overbelastede, og disse kan derved omfattes som traumer.

Tidlige symptomer på traumer hos børn med autisme

  • Hyperårvågenhed, hvor barnet altid er på vagt
  • Ekstrem følsomhed overfor lys og lyde
  • Pludselige humørsvingninger
  • Formindsket evne til at håndtere stress
  • Søvnbesvær

Næste udviklingsfase for traumet

  • Panikanfald, angst og fobier
  • Svimmelhed
  • Hukommelsestab eller glemsomhed
  • Manglende evne til at knytte sig til andre mennesker

Symptomer sidst på traumet hos disse børn

  • Overdreven generthed
  • Dæmpede følelsesreaktioner
  • Kronisk udmattelse
  • Svækket immunforsvar
  • Nedsat interesse i livet og andre mennesker
  • Psykosomatiske sygdomme, som er samspillet mellem psykiske processer og legemlige reaktioner eller sygdomme

Ikke alle familier har forudsætningerne for at vide, hvad de kan gøre og hvordan de kan håndtere de udfordringer der følger med, ved at have et autismebarn. Det skal dog påpeges, at der stadig er gode muligheder for barnet, at udvikle både sociale og faglige færdigheder, gennem den rette støtte. Her kan vi komme ind i billedet.

Hvad vi kan gøre

Vi kan ikke blive uenige om, at autisme er vanskeligt at blive klog på – selv for dem, der lever med det i dagligdagen. Heldigvis får vi hele tiden en større forståelse for autisme, i takt med, at vi får mere viden herom. Ofte bliver vi overraskede over, hvor gode mennesker med autisme kan blive til at kompensere eller overvinde de udfordringer, de møder.

Hos Nordjysk Specialrådgivning har vi, med vores mange års erfaring, muligheden for at hjælpe med en grundig indføring i autisme på et teoretisk plan, hvor vi tager udgangspunkt i lige præcis de ressourcer og forudsætninger dig og din familie har.

Den pågældende teoretiske viden forøges, og bliver derved implementeret i familien, hvor vi vil indføre forskellige støtteprogrammer til familiens hverdag. Det er vigtigt at denne viden kontinuerligt justeres, ud fra barnets, eller den unges, personlige udvikling. Ønsker du at høre mere om hvad vi kan gøre for familier med børn og unge med autisme i Nordjylland? Kontakt os endelig for flere informationer på telefon 28 74 78 30 eller mail cch@nordjyskspecialraadgivning.dk.