Værd at vide om autisme

Værd at vide om autisme
8. september 2021 nsr@nordjyskspecialraadgivning.dk
Helle

Vi har gennem vores mange års arbejde med børn og unge med diagnoser indenfor autismespektret og deres familier samlet en del erfaringer – både på det teoretiske og det praktiske plan. Vi har fået et indblik i, hvilke udfordringer disse familier har i hverdagen. Både de udfordringer der er forskellige fra familie til familie, men også de udfordringer, der går som en rød tråd i alle de familier, der har børn og unge med en autismediagnose.

Nogle dage ser det ud til, at det eneste forudsigelige er det uforudsigelige. Vi kan ikke blive uenige om, at autisme er vanskelig at blive klog på – selv for dem, der lever med det i dagligdagen.

Heldigvis får vi hele tiden en større forståelse af autisme i takt med, at vi får mere viden. Ofte bliver vi overraskede over, hvor gode mennesker med autisme kan blive til at kompensere eller overvinde de udfordringer, de møder. Men selvom vi får mere viden, vil der altid være nogle helt basale ting som børn med autismespektrum forstyrrelser ville ønske, at alle os omkring dem vidste. At udruste os med den mest basale viden om autisme vil have en stor indflydelse på barnets evne og mulighed for at opnå et selvstændigt liv som voksen.

Her er et lille udpluk af noget af det, som er godt at vide:

Husk altid på, at der er forskel på ikke at ville og ikke at kunne.

  • At modtage og udtrykke sprog og ord kan være væsentlige udfordringer for mig. Det er ikke fordi, jeg ikke hører efter når du giver instruktioner. Det er fordi, jeg ikke kan forstå dig. Når du råber til mig fra den anden side af lokalet, er dette hvad jeg hører: ”*%^96$#@, Peter #%/???#¤#”. Gå i stedet over til mig og tal direkte med enkle ord: ”Peter, vil du være så venlig at lægge dine bøger på bordet, det er på tide at gå til pause nu.” Dette fortæller mig, hvad du ønsker jeg skal gøre og hvad der skal ske bagefter. Det gør det meget enklere for mig at forstå din besked.

Jeg tænker konkret, meget konkret.

  • Det betyder, at jeg opfatter sprog meget bogstaveligt. Det er meget forvirrende for mig hvis du siger: ”klap lige hesten makker,” når du virkelig mener: ”hold lige op med at løbe.” Fortæl mig ikke at noget er så nemt som at klø sig bag øret, når det ikke kløer bag øret og du i virkeligheden mener, at noget er nemt for mig. Når du siger: ”det står ned i stænger” forventer jeg at se stænger falde ned fra himlen. Fortæl mig i stedet at det regner meget kraftigt. Udtryk, vittigheder, nuancer, det at et ord kan have en dobbelt betydning, at noget kan være underforstået, billedsprog, hentydninger og sarkasme opfatter jeg slet ikke. Det betyder ikke, at jeg ikke har humoristisk sans og ikke kan tåle at blive venskabeligt drillet og heller ikke, at jeg ikke kan finde på at drille dig.

Prøv at finde ud af, hvad der fremkalder mine ”nedsmeltninger”.

  • Nedsmeltninger, hidsighedsanfald, eksplosioner, eller hvad du ellers måtte kalde det, er faktisk mere ubehagelige og skræmmende for mig end de er for dig. De opstår fordi en eller flere af mine sanser er blevet ekstremt overbelastede. Hvis du kan finde ud af hvorfor mine nedsmeltninger sker, kan de forhindres. Hold øje med og før evt. dagbog over tidspunkter, situationer, personer, aktiviteter, så kan det være der opstår et mønster.

Prøv at huske at al opførsel er en form for kommunikation

  • Min opførsel fortæller dig det, jeg ikke kan sige det med ord- nemlig hvordan jeg opfatter noget, som sker i mine omgivelse

 

Vores familiekonsulent Helle Andersen har mange års erfaring inden for arbejdet med børn og familier med særlige behov. Hos os arbejder hun blandt andet som familiekonsulent og kontaktperson med særligt fokus på autisme og ADHD-problematikker.

Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe familier, der oplever udfordringer med autisme i dagligdagen, kan Helle kontaktes på hea@nordjyskspecialraadgivning.dk eller +4541222645