ADHD og ferie – hvad kan man gøre?

ADHD og ferie – hvad kan man gøre?
8. september 2021 nsr@nordjyskspecialraadgivning.dk
ADHD

Vores familiekonsulent Helle Andersen, der har mange års erfaring inden for arbejdet med børn og familier med særlige behov, giver i dette nyhedsbrev gode råd til, hvordan jeres ferie kan blive den ferie hele familien drømmer om.

Sommerferien nærmer sig med raske skridt og dermed endnu en ændring af familiers hverdag i forhold til struktur og forudsigelighed. Det kan, især for familier med børn og/eller voksne med en ADHD-diagnose give store udfordringer. Ferie betyder for de fleste af os, at hverdagens travlhed sættes på pause og vi slækker på tidsplaner og struktur og det er noget der for alvor kan betyde uenigheder og konflikter i familier der i forvejen er udfordrede.

Gode råd

Vi vil her komme med nogle få gode råd til, hvordan ferien kan blive den ferie som hele familien drømmer om, uanset om I skal holde ferie hjemme eller ude i verden.

  • Forsøg så vidt muligt at medicin tages på samme tidspunkt som alle andre dage.
  • Planlæg få aktiviteter, hold evt. nogle dage helt fri for aktiviteter.
  • Giv plads og tid til, at trække sig fra resten af familien.
  • Hvis I skal ud på lange køreture, så planlæg pauser undervejs.
  • Bruger du/I piktogrammer derhjemme, så tag dem gerne med.
  • Prøv at gøre som I plejer sidst på dagen, hold pauser, lyt til musik, spil på computer osv.

Autisme, infoaften

 

Husk at vi mandag den 6. september inviterer til en infoaften, hvor det vil være muligt at høre mere om vores forløb for forældre til børn med autisme. Et forløb med fokus på Diagnoser og udredning, Forståelsen af barnet: et anderledes barn, en anderledes opdragelse, Pædagogiske metoder og Konflikt håndtering og søskendekonflikter.

Vil du vide mere, så kontakt endelig Helle Andersen på telefon 41 22 26 45 eller e-mail hea@nordjyskspecialraadgivning.dk.