Et fællesskab for søskende til børn med diagnoser


I Søskendegruppen skaber vi et rum, der giver mulighed for at dele følelser og tanker med andre i samme situation

Hos os er det at skabe et fællesskab og et frirum, der kan hjælpe de børn, der har det svært, yderst vigtigt. Derfor tilbyder vi et rum for søskende til børn med diagnoser. Her får børnene mulighed for at møde andre børn, der står i samme situation som dem selv.


Det er især vigtigt for os at forklare børnene, at de ikke er alene. Derfor kan møderne mellem børnene give mulighed for længerevarende venskaber, der kan forstærke følelsen af at være sammen om problematikkerne.

 

Vi hjælper nemlig børnene med at italesætte deres følelser ved at være nærværende og tydelige sammen med børnene. Det er nemlig bevist, at når vi taler om følelser, bruger vi små, anonymiserede anekdoter og udsagn fra andre børn og unge. Erfaring viser, at det er en god måde, at få gang i snakken på og få talt om tingene.

 

Vores ønske er dermed at samle børnene i et fællesskab i et forløb der kører over tolv måneder, hvor vi kan hjælpe dem med at håndtere de udfordringer, de oplever ved at have søskende med diagnoser. Udover at italesætte følelser og udfordringer, giver vi dem samtidig større viden omkring deres søskendes diagnoser.


Vi har også fokus på alle de positive ting, der er forbundet med at have søskende - med eller uden diagnoser. Vi taler desuden om, hvilke drømme børnene har om fremtiden, og hvordan de kan bruge søskendegruppen som et frirum i hverdagen.

 

Vi taler om:


  • At det kan være pinligt at have en bror/søster med en diagnose,
    en der ikke reagerer og opfører sig som forventet.


  • Sorgen over den bror/søster man ikke fik.


  • Den vrede man kan føle over for sin bror/søster.


  • Den bekymring og det ansvar man føler overfor sin bror/søster i forhold til hvad der skal ske i fremtiden.


  • Den følelse af at være anderledes end sine kammerater, når man har en bror/søster med en diagnose.


  • Det at man ofte tager meget ansvar på sig og stiller store krav til sig selv.


  • Oplevelsen af, at blive en ung problemløser, når man har en søskende med en diagnose.


  • Man tilpasser sig og hjælper så godt man kan.

 

 

Hvis du og dit barn er interesseret i denne mulighed, er I meget velkommen til at kontakte Helle Andersen på hea@nordjyskspecialraadgivning.dk eller få flere generelle informationer her for børn mellem 9 - 12 år og her for unge mellem 13 - 16 år.

Disse samtaler kan bunde ud i, at søskende til børn med diagnoser har lettere ved at forstå, hvorfor og hvordan deres søskende reagerer - det kan give dem en indsigt i, hvordan man skal håndtere visse situationer.


Disse forståelser og indsigter bliver kun stærkere af, at flere børn og unge deler deres erfaringer, tanker og følelser med hinanden, for derved sammen at skabe det fællesskab og det frirum, vi søger at etablere.

Nordjysk Specialrådgivning

 

Boulevarden 30, 1 mf

9000 Aalborg

 

Telefon : +45 42 79 98 82

 

CVR. nr.: 38 15 56 87

 

E-mail: nsr@nordjyskspecialraadgivning.dk

Åbent kontor hver torsdag

mellem 14.00-17.00

Vi tilbyder EAN betaling